Hvad er effekten af kraio sakral terapi?


Kranio sakral terapi er en nænsom behandlingsform, som udføres med blide og skånsomme berøringer på hoved, nakke, rygsøjle og korsben. Formålet med behandlingen er at løsne op for spændinger og blokeringer, så der kan genoprettes en normal funktion i det såkaldte Kranio-Sakral System. Kranio sakral terapi aktiverer kroppens egen evne til at selvbehandle og restituere, og terapiformen har en positiv effekt på en lang række lidelser.

Sådan foregår en kranio sakral terapi                                        

På min klinik for kropsterapi vil en behandling altid tage afsæt i en samtale, som jeg bruger til at skabe mig et indtryk af din problemstilling. Samtalen danner grundlag for en optimal behandling, hvor jeg har fokus på at afhjælpe lige netop den lidelse, du døjer med.

Under selve behandlingen ligger du på ryggen og slapper fuldstændig af. Ved hjælp af specielle, blide tryk på hoved, rygsøjle og bækken vil jeg løsne op for diverse spændinger og blokeringer. Behandlingen er så afslappende, at mange klienter oplever at komme i en næsten drømmende, meditativ tilstand, hvor kroppen nærmest føles svævende eller flydende.

Hvilke lidelser kan behandlingen afhjælpe?

Som nævnt har behandlingen en positiv effekt på en lang række fysiske lidelser samt flere problemer, som påvirker indlæring, motorik og psyke. Eksempelvis har kranio sakral terapi vist at kunne afhjælpe eller dæmpe koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer, depression, angst, stress og ordblindhed.

Sakral terapi bruges også til at lindre piskesmæld, muskelspændinger, tænderskæren, ryg- og nakkesmerter og sågar tinnitus. Derudover har behandlingen også en gavnlig effekt på hovedpine og migræne, fordi den forbedrer blodcirkulationen til hovedet.

Hvordan virker kranio sakral terapi?

Terapiformen virker ved at forbedre funktionen i Kranio-Sakral systemet, som består af knoglerne i kranie, ansigt og korsben samt den væske, der cirkulerer omkring hjernen. Især den sidstnævnte væske er vigtig, da den – lidt groft sagt – virker som en støddæmper for hjernen.

Det er nødvendigt for hjernen, at Kranio-Sakral systemet fungerer, som det skal. Eller kan det føre til ubehag og lidelser. Kranio sakral terapi er effektiv, fordi behandlingen genopretter Kranio-Sakral systemets fulde funktion og udbedrer skævheder og spændinger.

Hvis du vil vide mere

I kraft af behandlingens nænsomme natur er den helt uden bivirkninger, og kranio sakral terapi vil altid tage udgangspunkt i lige netop din lidelse. Kranio sakral terapi er en meget effektiv behandlingsform, og ofte vil én behandling være nok til at komme et problem til livs. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om effekten af behandlingsformen.

 

Comments & Responses